mandag den 12. september 2011

Dagene op til graduation day

Der har ikke været så meget undervisning på programmet i de sidste par uger, da der har været nogle stats fridage. Så vi ser glædeligt frem til en hel uge med fuldt skema. Her snakker vi sidste uge. Om tirsdagen tropper vi op på skolen og får en lettere lang næse, ved synet af vores elever som nu står og vasker vægge ned, flytter rundt på borde og stole osv. Lidt overraskede over dette scenarie opsøger vi den første og bedste lære, der fortæller at standard IIV-VI skal gøre hele skolen ren indtil graduation day på fredag. Graduation day er for standard VII som har siddet og haft deres endelige eksamener onsdag og torsdag. Skolen holder en ceremoni og fest for dem om fredagen. Læreren fortæller os også, at vi selvfølgelig har det privilegie, at observere om børnene nu også gør det ordentligt. Da der allerede går 8 lærere rundt og observere deres elever, vælger vi at trække os lidt tilbage. Desuden aner vi ikke hvordan man slår græsset ordentligt med en jern stang, som er slebet flad ude i enden. Så vi erkender, som vi også nogle gange må gøre i vores undervisning; eleverne ved bedst – i hvert fald lige inden for dette felt.

Det er det ved Tanzania. Hver gang du tror du skal et, kan der pludselig være kommet noget andet ind over. Så er det jo godt, at man kan bruge det planlagte materiale næste gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar