Bryllup

En af de første dage på Tegemeo Primary school inviterede academic teacher Imani os til hans bryllup. Brylluppet skulle være søndag d. 18. september. Vi begyndte at overveje hvad man skal have på sådan en dag og de andre lærere var meget behjælpelige med oplysninger dertil. Imani havde bestemt, at vi alle sammen skulle komme i orange tøj, så en af lærerne tog os med ind til Kayange, en lidt større by tæt på Lukajange, og der fik vi syet et rigtig afrikansk festsæt. Så vidt vi var blevet orienteret, ville forskellige grupper komme i forskellige farver, så vi tænkte ikke nærmere over vores outfit og da dagen så kom, tog vi pænt plads i kirken med alle de andre gæster.

Da brudeparret så kom ind, for bruden bliver ikke ført op af gulvet af sin far som i Danmark, men går ind sammen med gommen, fik vi en noget stor overraskelse, for efter dem kom hele det orange følge. Der var godt nok ikke lige nogen, der havde fortalt os hvad den orange påklædning betød for dagen, men vi fik omrokeret og fandt derefter os selv siddende aller forrest med resten af følget.

Brudeparret skulle sidde på to stole forrest i kirken, med front mod alteret. På hver deres side sidder en best-man og best-women. Den største forskel imellem et dansk bryllup og dette, er at bruden, og sådan set heller ikke gommen, må udtrykke nogen form for glæde. Det kan virke lidt underligt, når man er vant til at se et utroligt lykkeligt ægtepar komme ud af kirken, men sådan er der jo forskellige normer alle steder.

Efter vielsen, som ca. tog 4 timer, hoppede folk ind i biler og kørte i et dyttende og larmende følge ud til en slags reception. Der var ikke sat borde op som gæsterne kan sidde ved, men i stedet for stole, som var sat på samme måde som i teateret. Brudeparret og deres to følgesvende kommer op på et slags podie og sidder, så alle gæsterne kan iagtage dem.

Men før alt dette dansede vi, det orange følge, dem ind. Og så skulle de made hinanden med deres bryllupskage. Efter at de hver havde fået et stykke, skulle de også made bestman og bestwomen. Og vi gæster fik ingen del af kagen, for de to sidste kager, der var 3 i det hele, blev givet igennem en slags dans til både brudens og gommens overhoved af familien. Altså en til hver.

For to danskere, der har nogle helt andre spisevaner, kan dette virke som totur. For når klokken bliver omkring 2, så kræver vores maver altså bare mad, men sådan en dag kan man intet gøre. Så da buffeten kom frem, var det et lykkeligt øjeblik for os.

Efter receptionen kørte hele følget igen af sted, dyttende, larmende og alt hvad man nu kan foretage sig i en bil. En del af de lidt ældre damer spillede op til sang i bilerne. Lydniveauet var højt sådan en dag og imens brudeparret ikke måtte vise glæde, så måtte alle de andre gæster i hvert fald gerne. Så sang skulle der da til.

Imens brudeparret stod med halvdelen af kroppen ude af soltaget og vinkede meget majestætisk til forbipasserende, så hvirvlede det med sang, trommesoloer, papirstrimler og tilråb fra de andre biler. Man kørte sådan lidt rundt på må og få, for at vise parret frem og til vores store glæde, kørte vi forbi vores skole, så alle børnene kunne lykønske Imani.

Der så vi alle lærerne hoppede af og de kom ikke ind i bussen igen. Der sad vi lidt og overvejede situationen og så valgte vi at klemme os forbi de store mamma'er og ud i friheden. Det var måske ikke helt så smart, for det viste sig senere, at det var ret svært at finde stedet for den næste fest, men folk er så venlige til at hjælpe i Tanzania og når nu der ikke gøres brug af en GPS, så var forbipasserendes svar lige så gode, som taxa-chaufførens og med flere stop undervejs, fandt vi alligevel vores vej til festen. Der mødte os en voldsom høj musik, så høj så man faktisk ikke kunne snakke rigtigt sammen og brudeparret sad igen oppe på et slags podie, men denne gang sad de faktisk og smilte. Det var ret rart at se lidt glæde og for Imanis vedkommende, havde han svært ved ikke at smile. Dagen havde været utroligt hård og lang for os, fordi alle synes at to hvide piger er enormt spændende, så efter en kvart øl hver og lidt ekstra mad, fik vi et lift hjem.