Katembe er et af de højeste punkter i Karagwe og med et af de flotteste udsigts punkter som vi besøgte den anden sidste weekend sammen med Anne, Brigthon, Aganyla, Amanya og Mokiza. I sine yngre år har Brighton selv bygget et hus i Katembe, hvor man kan med sikkerhed kalde det bygget fuldstændig fra bunden af. Han fortalte os hvordan han havde slæbt store sten fra en dal op til grunden, gravet efter ler og på den måde lavet mursten. Det er et stor og solidt hus og man har svært ved at forstille sig hvor hårdt det må have været. Ved siden af deres hus bor Brigthons forældre. De har ni børn og 35 børnebørn, Brighton havde selv svært ved at huske alle navnene, men tre af hans søskende bor også lige ved siden af og en af hans brødres dreng går i den standard fem vi underviser i på Tegemeo. Drengens navn er Diason. Brighton fortalte at han på et tidspunkt skulle af sted for at bo halvandet år i Arusha. På dagen havde Diason grædt utrøsteligt, fordi han ville med, så hans mor havde uden videre givet ham lov og han boede derefter sammen med Brigthon i al den tid. Det var svært for os at forstå, hvordan en mor så let kan give slip på sit barn, men her anser man ikke bare familien som far mor og børn, men noget større. I Katembe fik vi smag for hvordan landsbylivet er. Diasons far sagde til mig, at der er en sjov ting, normalt når man får gæster laver man alt arbejdet selv, men i hvide mennesker er enormt glade for at tage del i arbejdet. Vi brugte det meste af dagen på at vaske op og hjælpe til med nødvendige ting. Det er vigtigt at man som gæster besøger forældrene, så dagen efter var vi ovre og besøge Brigthons forældre, hvor af hans mor desværre var syg. Det er en tradition at Brigthons far skal sidde på gulvet med Mokiza, mens der bliver taget billeder. Hvis det er en dreng skal han pege ind mod huset og hvis det er en pige, så omvendt, da drengen senere hen bliver i huset, mens pigen skal sendes af sted og giftes. Vi blev budt på frokost, som bestod af Matoke (bananmos lavet af madbananer), bønner og kød. Under frokosten fortalte faren, at i gamle dage, ligesom vi bekom blodvenner ved at bløde fra hånden og give håndtryk, gjorde man det, at man skar navlen ud og blodet fra navlen smurte man på en kaffe bønne og spiste den.
Senere på dagen gik vi ned til vandhullet, som Brigthon i sin tid havde været med til at bygge, men det var desværre gået i stykker, så der var kun en lille dam tilbage, hvor der groede alger i, at hente vand fra og der var ikke meget af det. Dickson vores hushjælp havde fortalt os, at en dreng ved hans vandhul var blevet slået ihjel, fordi der ikke havde været nok vand. Drengen var derfor kommet op og slås med en anden dreng, som havde kastet en sten i hovedet på ham, og derved dræbt ham. Vandtanke kan være en rigtig god ting at have.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar